Danmarks Næste Klassiker: SPISEBORDET

Værs’go – her er det så. Det nye bord, som Janus og Nikolaj designede til aftenens afsnit af Danmarks Næste Klassiker på DR1.

Opgaven var at fremstille et bord med plads til både fire og til otte personer. Så altså et bord med mulighed for udvidelse.

Et spisebord med tillægsplader i valnød er jo allerede, og har længe været, en realitet hos Noyer, men programmet handler ingenlunde om at fremvise allerede eksisterende designs, så der skulle nye boller på suppen. Og det kom der så.

Det var lidt svært at komme med en ny spisebords-klassiker, for det synes vi jo allerede, vi har lavet. Men heldigvis havde vi alligevel et bud mere i os. Denne gang har vi haft meget fokus på at designe et mere rundt bord, som samtidig skulle kunne bære det aflange udtryk, når tillægspladerne kommer på. Vi har lavet bord, som man sidder godt ved, og har god benplads ved. Det synes jeg, vi er kommet godt i mål med, og jeg er virkelig glad for resultatet,” forklarer Janus.

Det hele startede med en helt klar ide om, at et spisebord først og fremmest skal være rart at sidde om. Så med den tese som kompas, sprang de to designere ud i et tre ugers designforløb, som endte med det her resultat. Måske har du allerede bidt mærke i at valnødden går igen fra sidste gang, og om det siger Nikolaj

Valnød er den smukkeste træsort der findes, og så er den dejlig formstabil. Den bliver kun smukkere at se på med tiden, og så passer den ind i de fleste sammenhænge. Og det skal en klassiker jo gøre.”

Formen på bordet til Danmarks Næste Klassiker er anderledes, end andre spiseborde fra Noyer. Og det samme gælder selve funktionen af bordet, og den har de to designere lagt mange tanker bag.

Tillægsplader Spisebord Vægophæng
Tillægsplader Spisebord Vægophæng

“Vi var meget enige om, at tillægspladerne skulle have en funktion, når de ikke er monteret på selve bordet. De skal ikke bare pakkes væk i et andet rum. Deraf kom ideen om at skabe et skrivebord med hylde ud af pladerne, når de ikke er i brug. Teknikken til tillægspladerne er faktisk inspireret af teknikken i de gode, gamle bankbokse. Det er virkelig et lækkert bord med mange detaljer, som man kan kigge på længe,” siger Nikolaj.

På værkstedet farter Janus og Nikolaj videre. Og vi kan roligt løfte sløret for, at de allerede har masser ideer til næste udfordring. Så sandsynligheden for, at de allerede står i værkstedet med hver sin kop kaffe er ganske stor.

Følg med igen på næste tirsdag kl. 20.45 på DR1

Hvis du vil vide mere om bordet, eller gerne vil vide, når det er helt færdigt og klar til salg, så send en mail til pelle@noyer.dk, så sender vi dig en mail, når der er nyt om spisebordet.

Designprocesserne kan I følge på vores Instagram, hvor vi løbende poster små videoer af hele produktionen til DR1s “Danmarks Næste Klassiker”.