Finalen på Danmarks Næste Klassiker: LÆNESTOL

Lænestolen fra Danmarks Næste Klassiker

Alting har jo som bekendt en ende, og det gjaldt også første sæson af Danmarks Næste Klassiker på DR1.

Her på værkstedet er der bred enighed om, at dén som lukker festen, altid fortjener en plads på podiet. Derfor vil glæden alligevel ingen ende tage i aften.

Den sidste opgave var at designe den ‘fedeste’ lænestol med plads til opbevaring.

Og derfra gik det over stok og sten. Janus og Nikolaj kastede sig ud i designprocessen med et klart billede af, at denne lænestol skulle udfordre de eksisterende lænestole. Den skulle være smuk, funktionel, og lige til at hoppe ombord i.

“Designmæssigt er lænestolen en diametral modsætning til sofaen. Vi tegnede ikke noget som helst til den. Det eneste vi havde besluttet inden var, at den skulle have den flotteste læderpolstring,” siger Janus.

Når Janus og Nikolaj designer møbler, er det altid med en klar ide om, hvad de vil opnå. Men det er samtidig med en evne til at justere designet ind, hvis deres øjne ikke er tilfredse med det, de ser.

“Da vi fik den ekstremt flotte, polstrede skal tilbage fra møbelpolstreren, skulle vi færdiggøre alt træarbejdet på stolen. Men da første version af benene kom på, lignede stolen mest af alt en fuld pirat. Heldigvis havde vi tid og mod til at ændre markant i benkonstruktionen, og derfor blev det virkelig en fed lænestol, som er lækker at kigge på,” siger Janus.

Lænestolen fylder meget i sin tilstedeværelse og forlanger opmærksomhed. Med sine ben i valnød er den helt tro mod sit ophav, og alle de andre klassekammerater fra Janus og Nikolajs designskole. Stolens assymetriske form og skæve vinkler indbyder til flere måder at sætte sig til rette på. Detaljen med mulighed for opbevaring af dit yndlingsmagasin tilfører stolen en diskret funktionalitet.

Jo længere, du kigger på den, jo federe bliver den. Og det er ligemeget hvilken vinkel du ser den fra, så ser den helt anderledes ud. Med glasfiber som et af de primære materialer havde vi stor frihed til at modelere formen. Det er virkelig et fedt materiale at arbejde med. Det er en kompleks lænestol, som har et virkelig særligt udtryk med masser af detaljer, og vi er fandme stolte af den” siger Nikolaj

På værkstedet er vi i denne omgang helt enige i dommernes bedømmelse: det er den fedeste lænestol! Det er den nye i klassen, ja, og den har et udtryk, som vi ikke har set i kategorien før.

Den kunne ligeså godt have været født i 1950’erne, men nu kom den til verden i 2019 på et værksted i Valby. Den står på skuldrene af andre lænestole -Janus og Nikolaj har jo trods alt ikke opfundet lænestolen. Så rammerne var givet, men de to designere fyldte nyt indhold i og kom med dette bud, som endte på podiet i det sidste program.

Det har været en super lærerig, hektisk, givende/tagende proces at deltage i Danmarks Næste klassiker. Og på spørgsmålet om, hvorvidt Janus og Nikolaj ville gøre det igen, lyder der et enstemmigt “JA”.

Tak til jer, fordi I fulgte os igennem programmerne. Tak for alle jeres fine kommentarer og opbakning. Vi er overvældede og lykkelige – og på vej ud for at designe flere Noyer-møbler.

På værkstedet klapper vi dagligt af Janus og Nikolaj. Det er en kæmpe fornøjelse at arbejde med de to. Den står aldrig stille, og vi elsker at være med på turen. Som samlet hold er vi stolte af præstationen. Og vi tilslutter os – vi er klar til mere.

Så bliv lidt længere for der kommer mere – med eller uden kameraer. Så følg med her på siden eller på vores Instagram og Facebook.

Opdatering om lænestolen fra Danmarks Næste Klassiker:

Vi har sat lænestolen i produktion, og du kan både se den i uld og i læder her.

Lænestol i læder

Lænestol i uld

Hvis du vil prøvesidde lænestolen, så send en mail til pelle@noyer.dk,