Noyer skærebrætter


LIDT OM NOYER


Noyer – made by hand reflekterer en passion for at designe og skabe nyskabende løsninger i træ, som både har en høj funktionalitet og et særegent æstetisk udtryk.

Manden bag Noyer er Janus Larsen, der med sin baggrund som tømrer udvikler og skaber produkterne i sit værksted i Valby.

Produkterne bærer præg af, at udviklingen sker foran saven – ikke foran computerskærmen.

Se alle produkterne

SJÆLEN SKAL VÆRE MED


Alle produkter fra Noyer er håndlavede i Danmark, og ikke to produkter er ens. Fælles for dem er, at de alle er lavet i amerikansk valnød, som i min optik er den træsort med den smukkeste åretegning og de smukkeste farvenuancer.

For at opnå en kvalitet og en brugeroplevelse som jeg kan stå inde for, har jeg selv stået for alle faser af udviklingen af de unikke produkter.

Noyer startede med et skærebræt, men den stadigt voksende produktserie indeholder bl.a. også smørebrætter, knivmagneter og forskellige typer af borde.

Du kan læse indgående om vedligehold af de enkelte produkter og tankerne bag dem, under hvert produkt her på hjemmesiden.


 

FRA TRÆ TIL PRODUKT


Der er sket meget siden det første skærebræt blev lavet for flere år siden.

Skærebrætter var mit fokus fra starten, da det er et produkt hvor håndværk og gode materialer oftest er sparet væk. Det er dog alligevel et produkt som mange mennesker har i hænderne hver eneste dag og det er en stor del af det at udforske det gastronomiske univers.

Derfor besluttede jeg mig for at skabe skærebrætter som i min optik passer til dets brug.


Inden et produkt fra Noyer ender i butikken, har det gennemgået over 15 arbejdsprocesser, herunder opskæring, høvling, oplimning, pudsning og oliebehandling.

Ved hver enkelt fase skal der træffes valg, og her er der altid fuldt fokus på fremstillingen af at et produkt, der lever op til de højeste æstetiske og funktionelle krav.


Følg med på Instagram